Indvendig computer rengøring og rensning

Rengøring af en computer er vigtig, og det er der flere grunde til. I dette blogindlæg kigger vi på fordelene ved at holde sin computer ren for støv og snavs.

Rygning er ikke godt for computere

Ligesom rygning kan have skadelige virkninger på helbredet, kan ophobning af støv og snavs inde i computere have negative konsekvenser for ydeevne og levetid. Igennem årene har vi set mange “ryger-computere” i vores værksted. Ved langvarigt brug i støvede og røgfyldte miljøer, vil tjære og snavs danne en klistret masse i ventilatorer og computeren kan derfor have svært ved at regulere temperaturen korrekt.

For at minimere risikoen for hardwarefejl i en computer, anbefales det at undgå rygning i nærheden af den. Regelmæssig rengøring af computeren, kan være med til at forlænge levetiden.

Hvorfor er det vigtigt at rengøre en computer?

Der er flere åbenlyse årsager til at holde en computer ren. Her får du 3 gode grunde til at holde din computer ren for snavs.

  • Minimeret blæserstøj
  • Lavere energiforbrug
  • Forlænget levetid af din computer

Professionel rengøring af computere

Hvis du har en computer der larmer, kan det skyldes støv og snavs i blæsere og ventilationskanaler. Ved at rense og rengøre computeren indvendig, kan varme- og støj reduceres. Hos os kan du få professionel rengøring af alle Apple computere og Windows PC’er.

Hvad koster det at rengøre en computer?

Prisen for en rengøring starter ved 300 kr. Priserne varierer fra model til model. F.eks. er der dyrere at rengøre en iMac indvendigt end en MacBook Pro, da denne er vanskelig at skille ad og derfor og tidskrævende. Hvis du har en computer der trænger til en komplet indvendig rengøring, så kontakt os for at indhente et gratis tilbud.

Gode råd til rengøring af en computer

  1. Sluk computeren: Sørg for at slukke og afbryde computeren fra strømkilden, før du begynder rengøringen. Er der tale om en bærbar computer, er det vigtigt af afmontere batteriet.
  2. Ydre rengøring: Brug en mikrofiberklud til at rengøre skærmen, tastaturet og kabinet overfladerne for at fjerne støv, snavs eller fedtfingre. Du kan fugte kluden rensemiddel beregnet til elektronik.
  3. Tastatur og mus: Hvis der er støv eller snavs mellem tasterne, kan du bruge en trykluftdåse til at fjerne det. Alternativt kan du bruge en børste eller vatpind til at rense mellem tasterne. Husk at være forsigtig for ikke at beskadige tasterne.
  4. Ventilation: Vær opmærksom på computerens ventilation og ventilationskanaler. Brug trykluft til at fjerne støv eller snavs fra ventilationskanaler for at sikre, at computeren kan køle ordentligt.
  5. Indvendig rengøring: Hvis du er komfortabel med det, kan du åbne kabinettet og benytte trykluft til at rengøre computeren for støv.
  6. Driftmiljø: Efter rengøringen skal computeren, hvis muligt, placeres på ventileret sted og undgå at blive udsat for fugt eller støv samt større temperaturudsvingninger.

Det er vigtigt at have en regelmæssigt rengøringsrutine for at bibeholde en ren og velfungerende computer.

Alle computere er rengjort indvendig- og udvendig

Når du køber en brugt Apple computer hos os, kan du være tryg ved, at alle hardwareenheder er omhyggeligt gennemtestede og fungerer korrekt. Derudover gennemgår alle computere en omfattende rengøring både indvendigt og udvendigt. Dette sikrer de optimale betingelser for de Mac computere, vi sælger, og ikke mindst for dem, der køber dem.

Kreditkort logoer